Socialt på årgangen:
Styrke sammenholdet på årgangen. Glade og trygge børn lærer bedst.
-
Blande holdene så alle så vidt muligt når at spille kamp sammen i løbet sæsonen.
-
Lave fælles arrangementer, eksempelvis strandfodbold en varm junidag, fællesspisning med forældre, en anderledes dag et sted i Svendborg i sensommeren og en overnatning i klubhuset.
Fodbold:
Teknisk
Vi synes det er vigtig at børnene lærer at tænke imens de spiller fodbold. Vi vil gerne lære dem at løse udfordringerne på banen selv, frem for at adlyde ordrer fra sidelinien. Kort og godt vi vil gerne have fokus på at udvikle deres spilintelligens.
I træningen vil vi gøre det ved at lægge vægt på tekniske og taktiske færdigheder bla. ved at øve:
-
kontrol af bolden, tæmninger,driblinger og vendinger
-
små finter.
-
fodboldbevægelser
-
forskellige spark
-
at holde på bolden
-
finde en medspiller
-
hjæpe boldholderen
-
sætte bolden i gang efter forskellige dødbolde.
Taktisk
Vi arbejder på at drengene skal forstå de forskellige roller, der er på banen. Derfor spiller vi ikke med faste pladser, men lader alle drengene opleve hvad det vil sige at have defensive og offensive roller på holdet.
Vi lægger vægt på at alle spillere på holdet tør at spille med bolden, og deltage i det opbyggende spil. Et led i det er at vores kantspillere er meget aktive i spillet både frem af banen og så i situationer hvor der forsvares er aktive. Vi spiller med to forsvarsspillere, der udover at forsvare også har den opgave at en af dem skal med i hvert angreb.
Når vi er i boldbesiddelse arbejder vi på at skabe rum for boldholderen og vende spillet væk fra pres.
Vi arbejder med at lægge pres på modstanderne og med bolderobring.
I træningen øver vi det med forskellige spil, hvor spillets regler giver den taktiske vinkel.
I kampsituationer taler vi om det vigtige i at holde fokus, og være bevidst om de ting vi har øvet til træning og gerne vil bruge i kampene.
Her er et uddrag af SfB/FC Svendborg handlingsplan for
udvikling af spillere der vedrører vores årgang:

Nøgleord:
I denne peiode bliver der stor forskel på spillernes kunnen. Vi skal derfor sørge for at alle
får de rette udfordringer og dermed motivation. Niveaudeling bliver i løbet af denne
perioden mere og mere almindelig. I denne periode er der meget stor forskel på den a
fysiske og mentale udvikling hos de enkelte spillere. Også derfor er det vigtigt at have den
have den sociale del af fodboldlivet for øje.
Teknik:
Spillerne kommer her i puberteten med bl.a. en stor højdetilvækst, og de tekniske
færdigheder udvikler sig vidt forskelligt afhængigt af spillernes motoriske evner. Derfor er
der på disse alderstrin meget fokus på spillernes fodboldkoordination.
Driblinger og finter videre udvikles og spillerne har som hovedregel hver sin bold eller er to
om en bold.
Spillerne arbejder desuden i perioden her meget med førsteberøringer og pasninger.
Vi træner også spark over længere afstande, halvtliggende vristspark er et fokus punkt,
spillerne skal gerne lære det tidligt og det er også i den aldersgruppe de virkelig har
muligheden for at få en grundlæggende kunnen indenfor disse områder.
Der arbejdes stille og roligt op mod at mestre hovedspillet, der arbejdes teknisk med at
udføre det rigtigt.
Taktik:
Her har vi "den gyldne lærealder". Børnene har stor interesse og lærevillighed.
Koncentrationen er bedre og de har stadig stor bevægelsesglæde.
Taktiske elementer er: Ruminddeling - Sammenspil for at holde bold i egne rækker (med
tempoveksel og kropsfinter) -Gruppetaktiske midler både i angreb og forsvar - Opgaver på
de enkelte spillerpositioner.
Spillerne får også stille og roligt et indblik i sideforskydning og sammenhæng mellem
kæderne, dette primært U/13 og U/14
Nogle af de spil vi bruger i SfB til indlæring af disse begreber er:
A : 4:4 med 4 bander i firkant 25mx25m. Holde bold i egne rækker. Fokus på: a) Skabe
bredde, b) Tilbyde sig i centrum, c) Løbe dybt (udnytte tomrum) og d) Vende med bolden
når det er muligt.
B : 6:6 med endebander i 30mx20m med taktiske begreber som i foregående spil.
C : Spil på halv bane forsvar+midtbane mod angreb+midtbane, hvor forsvar scorer ved at
drible gennem keglemål på midten, og evt. i siderne, mens angreb scorer normalt.
Her kan vi taktisk vejlede holddele eller individuelt.
D : Vendespil i 2 områder med afstand. Der spilles 3 mod 5. Ved bolderobring vendes
spillet til nyt områder, hvor det andet hold er i overtal.
Vi arbejder også meget med 2:2, 3.3 spillet, her kan vi taktisk lære at holde tempo i
dribling og som forsvarer, at få angriber ned i tempo og ”vælge” side for angriberen.
Fysisk:
Den fysiske træning denne periode, handler meget om sprint, hurtighed, og spring samt
arbejde med hurtige fødder. Hurtige fødder arbejder vi med bl.a. ved hjælp af
koordinationsstiger og kegler. Styrketræning er i denne periode også med spillernes egen
kropsvægt.
Langt den største del af træningen foregår med bold (inkl. opvarmning) og den fysisk
kapacitet opnås herigennem.
Vi begynder så stille at være opmærksomme på at ca. 20 minutter af træningen skal
foregå med en puls på ca. 90 % af maksimum for derigennem at få den aerobe kapacitet
på plads.
Spillerne instrueres i udvalgte øvelser, som de selv kan udføre hjemme, fx for maven,
ryggen, lår og lægge.(kropsstammen)
De ældste spillere i disse årgange bliver også testet i fht. deres aerobe kapacitet ved et 4
km løb.
Mentalt:
I denne alder begynder vi mere målrettet at tale med den enkelte spiller. Spillerne er nu så
gamle, at de kan føre en dialog med træneren, og de kan forstå de ting, som er vigtige set
i forhold til den mentale udvikling. Der bliver holdt individuelle samtaler med spillerne, samt
forældre to gange om året. Samtalerne indeholder det sociale element på og udenfor
banen, skolen, kammerater og selvfølgelig det fodboldmæssige. Hvad skal forbedres som
spiller, og hvad skal den enkelte arbejde med mentalt. Det kan eksempelvis være, at
spilleren skal arbejde med at komme videre på trods af en dårlig aflevering eller en brændt
chance, men også hvis spilleren ikke taler pænt til med- og modspillere under kampene.
Der bliver også lavet et skema på spilleren omkring de forskellige aspekter i spillet,
herunder det mentale (se bilag). Ved anden samtale tager vi skemaet frem igen, og
snakker om hvordan det er gået, hvor er man gået frem, og hvad fokus nu skal være. Fokus: Lære spillerne parathed, og give dem værktøjer til at modstå de op- og nedture, som altid vil komme.
Øvelseseksempler:
Dribleøvelser zigzag mellem kegler efter devisen: Vis hvad du kan. 1 bold pr. spiller
Teknisk cirkel: Alle relevante kropsdele inddrages, krydsbevægelser og smidighed er
ligeledes fokuspunkter.
Mange spil, hvor spillerne arbejder (1 mod 1), (2 mod 2) og (3 mod 3), så der stadig er
mange boldberøringer og giver mulighed for driblinger.
Spil med fokus på splitvision så indlærte færdigheder øves i spillemæssige
sammenhænge.
Rytme og koordinations øvelser som eksempelvis afrikansk opvarmning inddrages
momentvis.
Pasningsøvelser, såsom Yét og ruder, introduceres så spillerne stille og roligt bliver klar til
at komme længere op i rækkerne. Pasningsøvelserne har sammenhæng med den måde vi
i klubben ønsker at spille på.