1497

Visning af lovUdskriv lov

Vedtægter
marts 2008
Til bunden

27. august 2008 Love for Svendborg forenede Boldklubber Nedenstående love skal være gældende for Svendborg forenede Boldklubber, som er dannet i 1962 ved en sammenslutning mellem Svendborg Boldklub (stiftet 2. april 1901) og Kammeraternes Boldklub (stiftet 24. marts 1954). §1 Svendborg forenede Boldklubber har til formål at samle flest mulige til udøvelse af fodbold og bordtennis. Der lægges samtidig hermed vægt på at medlemmerne ved at komme i SfB bliver gjort opmærksom på de regler, der gælder for et forpligtende fællesskab af en klub. Klubben skal til enhver tid være medlem af Fyns Boldspil Union og Fyns Bordtennis Union. Svendborg forenede Boldklubber har envidere til formål at samarbejde med »SfB Elite ApS«, og har eneret til at benytte de spillere, som denne afdeling engagerer sammen med de amatørspillere, som til enhver tid er medlemmer i klubben. §2 Klubben består af aktive og passive medlemmer, herunder de spillere, der engageres af »SfB Elite ApS«. Optagelsen i klubben sker ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen. Udmeldelse kan kun ske ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen, senest den 15. i måneden med gyldighed for næstfølgende 1. §3 Generalforsamlingen fastsætter hvert år kontingentet samt størrelsen af det indskud, der skal betales ved indmeldelse. Står et medlem i restance for 1 måned og ikke i 2. måned betaler, kan vedkommende slettes som medlem og ikke blive medlem før restancen er betalt. Medlemmer kan søge om kontigentfrihed for en tidsbestemt periode. §4 Klubbens 10 års nål uddeles efter følgende regler: 10 år som 1. holdsspillere og/eller bestyrelsesmedlem og/eller udvalg. Bestyrelsen kan i øvrigt tildele æresemblemet til medlemmer, der på anden måde har gjort sig særlig fortjent i klubbens tjeneste. §5 Klubbens spilledragt er: Hvid trøje og sorte benklæder for så vidt angår fodboldafdelingen. Rød trøje og sorte benklæder for så vidt angår bordtennisafdelingen. §6 Spillerne må ubetinget rette sig efter ledelsens anvisninger. Hvis et medlems adfærd giver anledning dertil, kan vedkommende af bestyrelsen idømmes eksklusion eller karantæne. Denne kendelse kan indankes for generalforsamlingen, hvis afgørelse er endelig. §7 Generalforsamlingen er den højeste myndighed i klubben. Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang årligt - inden udgangen af marts måned. Enhver generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel ved bekendtgørelse i de lokale blade. På den ordinære generalforsamling foretages: 1.Valg af dirigent. 2.Beretning fra bestyrelsen, herunder orientering om »SfB Elite ApS«. 3.Forelæggelse og godkendelse af regnskab. 4.Fastsættelse af kontingent og indskud. 5.Eventuelle forslag. 6.Valg af bestyrelse og udvalg. 7.Valg af 2 interne revisorer og 1 ekstern revisor. 8.Eventuelt. Ekstraordinær generalforsamling sammenkaldes så ofte, bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 10 procent af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen med angivelse af dagsorden. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før denne afholdelse. §8 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når mindst 10 procent af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede. Alle medlemmer, der er fyldt 18 år, har stemmeret. Alle sager afgøres ved simpelt flertal, jvf. dog §20 stk. 2. Såfremt det fornødne antal medlemmer ikke har givet møde, afgøres alle sager ved simpelt flertal ved en ny generalforsamling, der afholdelse senest 21 dage efter. Stemmeret kan ikke udøves ved fuldmagt. §9 Regnskabsperioden er 1. januar - 31. december. Regnskabet udarbejdes af den eksterne revisor. De interne revisorer gennemgår alt regnskabsmaterialet og godkender det af den eksterne revisor udarbejdede regnskab samt indstiller dette regnskab til generalforsamlingen på baggrund af de interne revisorers bilagsgennemgang med de skriftlige bemærkninger dette måtte medføre. §10 Klubben ledes af en bestyrelse på indtil 13 medlemmer. Formanden, formanden for seniorafdelingen, formanden for ungdomsafdelingen, formanden for dame/pigeafdelingen og formanden for bordtennisafdelingen vælges direkte på generalforsamlingen. Endvidere vælges 5 medlemmer. »SfB Elite ApS«, »SfB´s Venner«, og »SfB´s OLD BOYS« udpeger hver et medlem til at indtræde i bestyrelsen. For så vidt angår »SfB Elite ApS´« repræsentant skal denne udpeges blandt de 3 af SfB´s bestyrelse udpegede medlemmer til »SfB Elite ApS´« bestyrelse. Der vælges ingen suppleanter. Såfremt et medlem af bestyrelsen udtræder af denne i en valgperiode, kan bestyrelsen indsætte en suppleant. Ved næstfølgende generalforsamling foretages nyvalg til pågældende post. Bestyrelsen konstituerer sig med 1 næstformand, kasserer samt tilsynsførende for klubhus og materialer. Formanden, næstformanden og kassereren danner et forretningsudvalg. Alle direkte valg til bestyrelsen gælder for 2 år ad gangen. Hvert 2. år afgår 4 medlemmer, således at kontinuiteten blandt de 8 generalforsamlingsvalgte medlemmer opretholdes. Alle valg til bestyrelsen skal ske ved skriftlig afstemning, når mere end 1 person er foreslået, og såfremt det kræves af generalforsamlingen. Valg af 2 interne revisorer og 1 ekstern revisor gælder for 1 år ad gangen. Bestyrelsen har det økonomiske og det sportslige ansvar for klubben. Bestyrelsen er således berettiget til at optage lån i pengeinstitut til drift af klubben (driftkredit) og til at optage lån med pant i klubhuset Hellegårdsvej 4, 5700 Svendborg, i realkredit eller i et realkreditlignende låneinstitut (anlægslån). Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 6 medlemmer heraf er mødt til indvarslet bestyrelsesmøde. Den bestemmer selv sin forretningsorden og afgør en sag ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. §11 Formanden indkalder til bestyrelsesmøder, så ofte han finder det nødvendigt eller når seks af bestyrelsens medlemmer ønsker dette. Formanden leder forhandlingerne ved bestyrelsesmøder- under hans fravær en af næstformændene. Hastesager kan forelægges klubbens formand til afgørelse. Denne afgørelse forelægges klubbens bestyrelse ved førstkommende bestyrelsesmøde til godkendelse. §12 Kassereren lader kontingentet opkræve (jvf. §3), fører klubbens regnskab samt fortegnelse over klubbens medlemmer. §13 Bestyrelsen fører en forhandlingsprotokol over bestyrelsesmøder, generalforsamlinger m.m. §14 Tilsynsførende med materialer og klubhus fører journal over rekvisitter, spilletøj, inventar m.m. Fortegnelse afsluttes hvert år. §15 SENIORAFDELINGEN Seniorafdelingen ledes af formanden valgt på generalforsamlingen jf. §10 og de ledere/trænere som formanden for afdelingen i samarbejde med seniorafdelingen udpeger. Klubbens bestyrelse skal godkende udvalgets sammensætning. §16 UNGDOMSAFDELINGEN Ungdomsafdelingen ledes af formanden valgt på generalforsamlingen jf. §10 og de ledere/trænere som formanden for afdelingen i samarbejde med seniorafdelingen udpeger. Klubbens bestyrelse skal godkende udvalgets sammensætning. §17 BORDTENNISAFDELINGEN Bordtennisafdelingen ledes af formanden valgt på generalforsamlingen jf. §10 og de ledere/trænere som formanden for afdelingen i samarbejde med seniorafdelingen udpeger. Klubbens bestyrelse skal godkende udvalgets sammensætning. §18 Dame/pigeAFDELINGEN Dame/pigeafdelingen ledes af formanden valgt på generalforsamlingen jf. §10 og de ledere/trænere som formanden for afdelingen i samarbejde med seniorafdelingen udpeger. Klubbens bestyrelse skal godkende udvalgets sammensætning. §19 Klubhuset, Hellegårdsvej 4, er Svendborg forenede Boldklubbers ejendom og kan ikke på nogen måde sælges eller overdrages til andre uden generalforsamlingens godkendelse. Klubbens bestyrelse har bemyndigelse til at drive kiosk og restauration i klubhuset. Bestyrelsen ansætter bestyrer af klubhuset og foranlediger, at der oprettes skriftlig kontrakt med denne. §20 Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling. Klubben kan ikke opløses, med mindre 75 procent af klubbens stemmeberettigede medlemmer har givet møde og 80 procent af disse stemmer for klubbens opløsning. Såfremt 75 procent af medlemmerne ikke er mødt, men der i øvrigt er 80 procent stemmer for opløsning, indkaldes der til en ny generalforsamling, der er beslutningsdygtig uanset det mødte antal medlemmer, og hvor klubben kan opløses, når 80 procent af de mødte medlemmer stemmer herfor. Klubbens eventuelle formue overdrages da til sportslige formål. Denne paragraf kan kun ændres på den i samme angivne måde.