Tak for dette års fodboldskoleTak for dette års fodboldskole
Fredag blev årets fodboldskole i SfB & Fortuna rundet af efter en uge med masser af aktivitet og energi. I alt 240 børn har deltaget i en uge fyldt med fodboldglæde, nye venskaber og stærke fællesskaber.
Fodboldskolen har givet plads til både fordybelse i spillet og de sociale elementer, der gør en uge som denne helt særlig. Som altid blev ugen afsluttet med den store og obligatoriske vandkamp – denne gang med besøg fra brandbilen, hvilket igen blev et stort højdepunkt for både børn og voksne.
Vi vil gerne rette en stor og varm tak til de 45 frivillige trænere, som har valgt at bruge en hel uge af deres sommerferie på at være sammen med de unge deltagere. Deres indsats er afgørende for, at fodboldskolen kan fungere og skabe trygge rammer for alle.
Der skal også lyde en stor tak til de frivillige, som har stået for at lave og servere mad i løbet af ugen, så vi har kunnet tilbyde en velfungerende frokostordning til alle børn.
Endelig vil vi gerne takke vores lokale samarbejdspartnere:
-
REMA 1000 Vestergade
-
Netto, Ole Rømers Vej
-
Wendorff Bageri
-
Løveapoteket
-
King’s Sushi
Tak for jeres støtte og bidrag til årets fodboldskole.
Vi glæder os allerede til næste år og ser frem til at byde børn og forældre velkommen igen i den første uge af skolernes sommerferie 2026.
Foto: trænerteamet 2025 |