Nyheder fra SfB

Tilbage til listen

(Klik på billedet for større version)

 

Ny ungdomsudviklingstræner i SfB

Vi er glade for at præsentere Andreas Truelsen som ny ungdomsudviklingstræner for den kommende sæson. Andreas forfremmes fra sin rolle som U14 Cheftræner, da Kasper Hald har valgt at stoppe som UU-træner med udgangen af juni måned.

Andreas har en lang historik som træner i SfB, da han startede helt tilbage i 2012. Andreas har i alle årene været cheftræner på flere af vores ungdomshold fra U13-U15, hvor han udover sin B-licens også har gennemført B-youth uddannelsen.

Vi er derfor glade for at få en lokal træner med stor erfaring og viden om talentudvikling i ungdomsfodbold, og Andreas ansættes på halv tid fra 1. juli med fokus på U13, U14 og U15. Her vil han sammen med Morten Bundgaard (U13), Mikkel Fuglekilde (U14) og Jonathan Aasberg (U15) have hovedansvaret for ungdomssegmentet.

Vi siger dog ikke farvel til Kasper Hald, da han i stedet for sin rolle som ungdomsudviklingstræner bliver U16 cheftræner efter sommeren. I den rolle vil han blandt andet sætte endnu mere fokus på at styrke samspillet mellem vores to klubber og det fælles talentudviklingsprojekt.  

 

Hovedsponsorer

 

SfB Bold & Bevægelse