Nyheder fra SfB

Tilbage til listen

(Klik på billedet for større version)

 

STÆRKT NETVÆRKSMØDE PÅ SVENDBORGSUND BRYGHUS!

I februar samlede vi vores samarbejdspartnere og sponsorer til et inspirerende netværksevent på Svendborgsund Bryghus. Det blev en eftermiddag fyldt med spændende oplæg, stærke fællesskaber og gode smagsoplevelser – og ikke mindst masser af netværk deltagerne imellem.

Højdepunkter fra dagen:
Cheftræner Jesper Holdt Boisen delte sine forventninger til den kommende sæson, præsenterede årets førsteholdstrup og fortalte om, hvordan vi knytter og fastholder vores spillere til SfB-Oure FA.

Daniel Berg fra Eventbilletten præsenterede vores nye IT-platform, hvor tilhængere, sponsorer og samarbejdspartnere fremover kan købe og administrere deres billetter. Platformen vil også blive brugt til at annoncere events omkring Danmarksserie-kampene.

Nicolai Nielsen fra Groundhopping Tours gav en teaser på en fodboldtur til Dortmund. Groundhopping Tours arrangerer fodboldrejser rundt omkring i Europa, og Nicolai og hans team er dedikerede fodboldfans med indgående kendskab til stadions og klubber. De står bag årets SfB-Oure FA fodboldtur til Westfalenstadion i Dortmund, hvor hjemmeholdet den 30. marts 2025 møder Mainz. 

Henrik, Jes og Hjalte fra Høje Bøges Rødder gav et indblik i Røddernes arbejde for at gøre stemningen og kulissen på Høje Bøge til noget helt specielt. Henrik løftede desuden sløret for, at podcasten om SfB's historie kan forventes ude her i foråret.

Bo Abelgren Ehlers, vært og medejer af Svendborgsund Bryghus, bød os velkommen i de flotte rammer. Bryghuset er dybt forankret i Svendborgs historie og lokale miljø. Bo gav gæsterne indsigt i bryghusets baggrund og sluttede af med en rundvisning i bryggeriet samt en smagning af de forskellige øltyper, de brygger.

En stor tak til alle, der deltog og bidrager til at gøre SfB-Oure FA stærkere – både på og uden for banen. En særlig tak til Bo Abelgren Ehlers og Svendborgsund Bryghus for at være vært for dette flotte arrangement! 

Hovedsponsorer

 

 

 

SfB Bold & Bevægelse