Ny belysning på Sven P Arenaen – med støtte fra SEAFSfB har med glæde modtaget en generøs donation på kr. 34.700 fra SEAF til etablering af et nyt belysningsanlæg på Sven P Arenaens lille kunstgræsbane.
Susan og Christian fra bestyrelsen havde for nylig fornøjelsen af at besøge SEAF i forbindelse med overrækkelsen. Checken blev formelt overrakt af SEAFs formand Søren Bøving-Andersen og direktør Jens Christian Lundholt.
Med til at markere den festlige lejlighed var også en af vores egne SfB Superhelte, Harald, som deltog stolt i arrangementet – og naturligvis blev foreviget på billederne.
Donationen muliggør en væsentlig forbedring af træningsfaciliteterne, så vores yngste spillere nu kan benytte banen i ydersæsonen, selv når det bliver tidligt mørkt.
En stor tak til SEAF for at bidrage til udviklingen af vores faciliteter og for at støtte fællesskabet i SfB! |