Nyheder fra SfB
(Klik på billedet for større version) |
Den nyvalgte bestyrelse i SfB har nu konstitueret sigNæstformand Kristian Koefoed er ny formand i klubben, og han bliver flankeret af nytilkomne Per Kloster Poulsen som næstformand og Morten Brejnholt-Larsen som ny kasserer. Bestyrelsen træder nu i arbejdstøjet, og de vil fordele udvalgsposter imellem sig og indgå i et stærkt samarbejde med den ligeledes nye Klubchef Jens Martinus Pedersen samt hele flokken af administrativt og sportslig ansatte og vores mange gode frivillige. På mødet blev der udtrykt stor optimisme omkring at arbejde videre med SfBs enorme potentiale som det bedste og tryggeste sted at udvikle sig som fodboldspiller samt arbejde videre for at SfB skal være hele Svendborgs og Sydfyns klub. Mød jeres nye bestyrelse: Kristian Koefoed, 42: Kristian spiller på mandagshyggeholdet og har tre drenge, der spiller i klubben. Han er træner på U10 og på U14. Kristian flyttede hertil i 2020 med sin hustru, der er vokset op i Svendborg. Kristian er uddannet indenfor statskundskab og ledelse, og han har primært arbejdet med idræt og foreningsliv i DBU, DGI og DIF. Per Kloster Poulsen, 50: Per er først og fremmest træner på U7 i klubben. Med rødder i det nordjyske bringer Per snusfornuft til overflod ind i bestyrelsen. Derudover har Per arbejdet som leder i mange år i forskellige større virksomheder. Han er ny i foreningsledelse, men det opvejer han i den grad for hans mange andre erfaringer. Morten Brejnholt-Larsen, 46: Morten har med sin shippingbaggrund gode forudsætninger for at indtage rolle som kasserer. Han er far til Magne på U10 og er vokset op på Lolland med foreningslivet tæt på. Morten har holdninger og viden, der giver klubben kæmpe værdi. Pernille Konradsen, 40: Pernille har været i bestyrelsen i to år, og hun er i den grad en markant skikkelse i klubben. Hun går forrest med store og små events, og gør et kæmpe arbejde for at udvikle på frivilligheden i klubben. Pernille har i dag en dreng, der spiller på U12. Pernille arbejder til daglig som skolelærer. Emil Juul, 22: Emil er et helt konkret billede på vores gode samarbejde med Oure. Som ung Djurland-dreng startede han på fodboldtrænerlinjen på Oure, og han er blevet på egnen siden. Emil har allerede trænet flere årgange i klubben, og i sommer begyndte han som børneudviklingstræner i Fortuna Svendborg, så vi har automatisk endnu et godt link til vores søsterklub her. Mark Skiøtte Egel, 37: Mark er også træner på U7-årgangen, hvor han allerede har et godt samarbejde med Per. Mark er tidligere talentfuld håndboldspiller, og bidrager med sin energi og bringer vital viden og erfaring fra det kommercielle og markedsføringsmæssige ind i bestyrelsen fra sit daglige arbejde hos L'Oreal. Claus Krossteig, 70: Bestyrelsens grand old man, Claus har været i SfB i over en menneskealder og han kan huske, da der var fyldt på Høje Bøge. Claus bidrager med vigtig viden om SfBs værdier og kultur, hvor han stadig i dag bidrager med adskillige frivillige timer i klubben, bl.a. Til 1.seniors kampe på Høje Bøge. Selvom Claus er pensionist, så sidder han i Byrådet, hvor han står på mål for foreningslivets vigtighed. Anders Skovmand Christensen, 39: Anders meldte sig selv som suppleant, men det er nu ændret til at han er fuldgyldigt medlem af bestyrelsen. Anders er også træner i klubben - for U11, hvor hans søn Alfred spiller. Anders har også stor erfaring fra foreningslivet, og han er tømrer i sit civile liv, hvilket helt sikkert vil komme klubben til gode. Jens Martinus Pedersen, 50: Jens er ny Klub- og talentchef i SfB. Han vil deltage på bestyrelsesmøderne og være (et af flere) bindeled til resten af klubben. Jens kommer med arbejdserfaring fra en lignende post i Marienlyst, men han har primært arbejdet med at lave start ups og bygge virksomheder med fokus på bl.a. ledelse. Vi håber I vil byde os alle sammen velkommen i de nye roller, og samarbejde med os om, at skabe Sydfyns bedste fodboldklub. I må altid gerne henvende jer om stort og småt, hvilket kan ske på fx: General kontaktmail: sfb@sfb.dk Formand: kk@sfb.dk Klubchef: jmp@sfb.dk FORZA SfB! |






























































































