SfB har indledt klubudviklingsforløbSfB har indledt klubudviklingsforløb
Eliterådet i Svendborg Kommune støtter den organisatoriske udvikling af de klubber, der er prioriteret i samarbejdsaftalen med Team Danmark.
Derfor har SfB i juni måned indledt et klubudviklingsforløb som vil strække sig over de næste 5-6 måneder.
Arbejdet ledes af konsulent Henning Hansen fra SportHouse i København, og flere af klubbens medlemmer vil på den ene eller anden måde blive involveret i processen.
Der vil i forløbet blandt andet være fokus på at:
- Analysere vores nuværende situation for at finde udviklingsområder
- Lave handlingsplaner for disse udviklingsområder
- Fastligge de politiske rammer for bredde/talent/elite-indsatsen i klubben
- Få lagt en strategi for rekruttering og fastholdelse af ledere og trænere
- Skitsere en intern kommunikationsstrategi
Bestyrelsen mener, at dette udviklingsforløb på fineste vis understøtter flere af de 6 spor som der er valgt at fokusere på i 2019.
Er der spørgsmål til projektet, kan de rettes til Formand, Morten Frederiksen. |